Efter et besøg i en kæmpe solsikke-blomstermark i Newbury og uendelig mange billeder taget. Tog vi en slapper i Pembroke for at lade batterierne op til en tur på havet. Vi havde bestemt os for, at vi ville på hvalsafari.
Der er simpelthen ikke meget der slår synet af dyr i deres rette element. I dag var ingen undtagelse, hvor havets kæmper gav os fint besøg. Faktisk så vi 15-20 forskellige pukkelhvaler og en enkel vågehval.
Vi var så heldige at filme en mor og hendes unge komme op til vandoverfladen lige ved siden af båden.
En gennemført fantastisk oplevelse!
Senere et dyp i poolen hjemme og udsyn til flere nu strandede “hvaler” 😉
Vi nåede endnu en tur til Boston og forsøgte at følge The Freedom Trail, men på uforklarlig vis mistede vi sporet undervejs..
Sidste hele feriedag blev brugt med hygge ved poolen, BBQ, og ristede (smeltede) marchmallows med kiks og chokolade Og nårh ja, pakning af kuffert. #baredeikkevejerminkuffert