Heja Sverige – heja Stockholm!

Måske skulle vi i stedet have heppet på The Stig. For trods vores kammeratlige samtale i går, formåede han at forsinke vores ankomst så alt og alle blev forsinket. Den kaptajnshat du har sidder dælme løst for tiden!!!

Nå, men min tur i dag startede på byens rådhus, en meget smuk bygning. Det er her Nobelpriserne uddeles – men desværre var det kun muligt at komme ind og se “på varerne” (som man siger på Christiania 🙂 ) på guidede ture. Og dét havde vi på ingen måde havde tid til!

Wup wup videre til næste stop som var Gamla Stan. Her var besøget skåret ned til 1 time og 15 min. Hvilket jo er komplet tåbeligt i det hyggelige gamle brostensbelagte område!
Så efter at have hurtig-travet flere gader i gennem, havde jeg ca. 35 min til Royal Palace og gåturen/løbeturen tilbage til bussen. Fantastisk flot slot, men tiden var knap og jeg skulle nå bussen.

Lad mig bare sige, at havde de ikke åbnet den bus dør, da jeg stod og bankede på var jeg blevet edderbroderemig-rasende!
Det passede bestemt heller ikke guide-look-a-liken, for hun blev noget stram i masken. Men så kunne hun for helvede da have ventet på den gæst (i dette tilfælde mig) der kom spånsende hen ad fortovet med armene viftende vildt omkring sig!! Men nææ nej dét passede ikke damen og så kører bussen – men den kører ikke uden MIG!

Sidste stop var på Djurgården der husede både Vasa og ABBA museum i gåafstand fra bussen.
Look-a-liken gav os en god time til sightseeing. Lært af bitter erfaring fra sidste stop skulle jeg ikke komme sidst igen.
Dét gjorde jeg så heller ikke, for Look-a-liken havde sagt forkert tid i bussen og kun få gæster havde fået den rigtige tid (grrrr!).

Jeg og flere andre små-luntede ABBA museet igennem, for så at stå og vente på bussen i 1/2 time – jeg gentager (grrrrr!)
Lynch-stemningen bredte sig anført af to kinesere der var svært utilfredse med tingenes tilstand.
Men uden de 7 gæster vi for længst havde “tabt” undervejs kørte resten af selskabet retur til skiwet.

Kl. 17:00 truttede The Stig i hornet, men hr. & fru Kawasaki og mr. & mrs. Hiroshima manglede. Og trods efterlysning i højtalerne, blev vi forsinket igen!
Da The Stig endelig slap håndbremsen og vi luffede ud i skærgården kunne jeg læne mig tilbage og nyde udsigten. Sikken en natur!

I morgen venter Tallinn og min “Sovjet Experience” (lyder faktisk lidt lummert…..eller måske mere som en megastærk drink, hmmm).