Dobro pozhalovat’ v Sovetskiy Soyuz (Velkommen til Sovjet)

Dette og mange andre russiske gloser blev råbt ind i hovederne på os ved ankomst til samlingsstedet så var vi ligesom igang!

“Kom’radt Stanislav” (det skal siges med MEGET russisk accent!), og hans chauffør (der til forveksling lignede Bøffen fra Olsen Banden) skulle derefter gennemgå og tjekke vores pas. Den første der sagde dem imod blev lagt i håndjern! 😳
Næste der derefter ikke makkede ret blev truet med arbejdslejr i Sibirien!

En af de eneste måder, at blødgøre Kom’radt Stanislav på, var ved at bestikke ham med tyggegummi eller amerikanske cigaretter så som Marlboro.
Scenen var sat, vi var nu i Sovjet anno 1983.

Efter paskontrollen skulle vi lære, at marchere som “rigtige soldater”. Venstre arm bøjet ind foran brystet og højre ben løftet strakt og højt fremad i et skridt og én og samme bevægelse. Alt dette skulle herefter gentages med højre arm og venstre ben. Repeat!
Det var jo slet, slet ikke pinligt, at vi gik 13 mennesker fuldstændig blottet for motorik med en storråbende Stanislav efter os på P-pladsen. Altså lige der hvor ALLE kommer ud fra alle skibene!!!

Nå, da vores strækmarch var overstået fik vi allernådigst lov til at komme ind i bussen.
Her skulle vi fejre, at vi var blevet “kom’radts and friends” (igen husk den russiske accent) og frem kom vodkaflasken. Øjensynligt havde de ikke små shotglas til den slags dengang så vi fik dem i dobbelt størrelse skål!

Og så gik bussen i stå – og vi skulle alle ud og skube!!! 😲

Ægte russisk propaganda

Vel inde i bussen igen stod den på ægte russisk propaganda. Billedalbummet med Stalin & Co var blevet støvet af og kom frem. Og vi nappede da også lige en vodka mere (Kom’radt Stanislav er ikke typen man siger “nej tak” til).

Senere bød han også på vand fra Tjernobyl men det smagte næsten værre end vodkaen!

Sørme om ikke Stanislav og Bøffen havde sørget for snacks til køreturen. Og inden du kommer helt op og ringe, så sæt dig ned og husk vi er i Sovjet 1983! For frem kom et glas cornichoner… Skuffet? DA!!!

Men som han sagde: i sløje tider eller hvis de løb tør for vodka drak de bare eddikelagen også (WTF?!?). Gudhjælpe mig om der ikke var nogle i bussen der gladelig tog imod da han bød glasset rundt!?

Bøffen kørte bussen som var det en russisk kampvogn. Affjedring brugte man ikke i det gamle Sovjet, så hver gang vi hoppede råbte Stanislav mens han grinte: free massage!

OL havn med butterdej og rusissk cola

Vi fik hørt sjove anekdoter og et par løgn historier om KGB. Og vi fik set en del af Tallinn inden vi gjorde holdt i den olympiske havn fra OL i 1980.
Her diskede den gode Stanislav op med hvad der bedst kan betegnes som pølsehorn i blød butterdej. Dertil serverede han sennep. Der var så stærk, at alle stod og småtudede efter at have smagt den. Hele herligheden kunne vi så skylle ned med russisk cola. Russisk cola kan bedst beskrives som karamelvand så kraftig og sød at den næsten virkede cremet i munden. Trods det, at den stadig var med brus.
Nej du, så hellere vodkaen eller vandet fra Tjernobyl! Og mærkeligst af alt står der på “cola” flasken at det er et produkt fra Coca cola. Dén havde jeg virkelig ikke set komme!!!

Hjemturen foregik med fremvisning af gasmasker og afsyngning af diverse russiske sange.

En hyggelig afslutning på en super sjov oplevelse i en rigtig flot by.
Svetlana siger: spasibo i do svidaniya!

PS! Hvis du nogensinde skulle få muligheden for at besøge Tallin, så und dig selv at få en Soviet Experience!