Rusland, det forjættede land

Har man som jeg stået timer i køen til “Immigration” i f.eks. USA eller Egypten, får tankerne om “Immigratsiya” i Rusland det til at løbe koldt ned af ryggen.
For ikke at tænke på, det der visum-noget man også skal have for komme ind i det forjættede land. I guder jeg var ved at få tynd mave (og ikke på den fede måde – if you ligesom know 😉 ).
Måske var jeg stadig lidt ramt af oplevelsen fra i går, og havde faktisk lidt bange anelser forud for indrejsen.

• Ville endnu en “Kom’radt” komme råbende?
• Ville det være et problem med de mange visum i mit pas fra Egypten. Præcis som det tangerede ved indrejsen til USA i sidste måned. Eller ville Cuba eller USA stemplerne give problemer?
• Og hvis det gjorde, hvad hylan skulle jeg så gøre?
• Ville det være for sent at ringe til en ven?
• Og er det overhovedet lovligt at ringe til en ven, når den russiske ordensmagt har lagt sin iskolde jernhånd på ens skulder?

Ja, tankerne var mange, køen kort og på under 5 minutter var jeg igennem “immigratsiya”, fuldstændig uden problemer! WTF!?!? Det er jo nærmest skuffende, at ens fordomme ikke lever op til virkeligheden – og dog ;).
Skidt pyt – jeg var inde!

Apropos fordomme, jeg havde nok regnet med, at vi i større stil ville se gamle Lada’er, Skoda’er og skamlede Trabant’er. Men også her blev mine fordommene gjort til skamme.
Det er nye Audi’er, Skoda’er, BMW’er i hobetal, der zigzagger mellem busser og sporvogne. Et sjovt mix når (det meste af) befolkningens beklædning ikke er nået ud af 1980’erne.
Vestens indflydelse har nu ramt byen, der er bl.a. en McDonalds, eller det hedder det jo så ikke på russisk, men den velkendte gyldne måge præger facaden fuldstændigt som derhjemme.

Vi nåede da også lige, at få et glimt af en (eller faktisk 2) gode gammeldaws (eller det ved jeg jo egentlig ikke om de er) russiske ubåde……det leder igen tankerne tilbage i tiden.

Opstandelseskirken

Nåh, vi kom frem til vores drop-off sted ved en smuk park med et flot kig til Opstandelseskirken, bedre kendt som “The Church of the Savior on Spilled Blood”.
Men inden vi nåede hen til Opstandelseskirken, skulle vi trækkes rundt af vores guide Gerovina, i bidende kulde. 9 grader og en iskold vind, der ifølge guiden kom fra Finland(?).
Jow jow dér var jeg da megaglad for, at jeg til dagen havde valgt bare tæer og sandaler – skide godt valg!!! Undervejs fortalte guide-inden en masse om paladser, og om nogen der hed Katarina, Alexander og Peter. Temmelig fantasiløst kaldte hun dem for 1, 2 og 3 alt efter hvor mange der var af samme navn.

Dét lød som et værre familieroderi, og man forstår godt at den navngivning har været genstand for gnidninger og forvekslinger i familie- og vennekredsen!For ikke at tale om deres paladsbyggerier, der fuldstændig tog overhånd for dem – landet rummer mere end 400(!!) paladser.  Bygninger til højre og venstre alle bygget af eller for føromtalte familie og dennes tilløbere.
Og som bonusinfo fortæller guide-inden, at hovedparten af husene er malet i gule nuancer, for at kunne mindes solen idet landet kun har ca. 60 solskinsdage om året……og nårh ja, og fordi den røde, blå og grønne maling var dyrere..(ha ha ha)
Endelig nåede vi frem til “The Church of the Savior on Spilled Blood” – som er hele årsagen til denne tur.

Hold nu kæft den er flot! 🤩

Dét er godt håndværk – virkelig imponerende!!!
For ikke at tale om udsmykningen indvendig – wauw!AL udsmykningen er bittesmå mosaiksten – tænk på hvor meget tid der er brugt og en tålmodighed kunstneren må have haft!Billederne gengiver på ingen måde hvor flot og storslået den kirke er, men jeg prøver alligevel.  Som de sagde på DR i gamle dage: vi lader billedet stå et øjeblik…..

Det er virkelig en gave, at få lov at se og opleve steder som dette – jeg bøjer mig i støvet i taknemmelighed!