Så står ferien for døren og som den søde kæreste jeg er, ville jeg checke os ind på forhånd (og vælge nogle af de gode pladser) men 1-2-vupti, havde jeg fået lavet ged i den og kæresten stod nu som Mrs. Jensen – han var ikke helt tilfreds 🥴
Nå, men det blev – naturligvis – fikset i CPH og vi kom op i flyveren til Frankfurt.
Flyet var langt fra fyldt, men alligevel kan man jo godt “studere” de andre rejsende. Her var tykke og tynde, lyse og mørke og sågar en mand med lange postkasserød negle og et stort perlearmbånd i samme farve – han var så i selskab med sin kone og to drenge (WTF!!)
Vi fik også svar på, om man må tage hunden med sig ind i himlen? Og ja, det må man øjensynligt godt så længe man flyver med Lufthansa 😉 Hunden lød dog ikke særlig happy, men med var den.

I Frankfurt blev vi med sædvanlig tysk grundighed, læsset ind i den næste flyver og vi var klar til afgang FØR tid.
Men en eller anden tåbe rejsende på business class, magtede ikke at indfinde sig og boarde til tiden, så vores fly blev en hel time forsinket…..mens vi sad i flyet…….på landjorden!!! 🤬

Flyveturen til Chicago gik fint, kun enkelte bump på vejen i form af lidt turbulens, og heldigvis en del hvile til os.
På et tidspunkt hvor jeg netop hvilede, vågnede jeg ved min egen snorkelyd (fååårk tænkte jeg, bare der ikke var nogen der hørte dét), men da jeg forsigtig åbnede øjnene, så jeg at toiletkøen gik hele vejen hen forbi vores sæderække og en lille mørkglødet dreng stod forbløffet og stirrede på mig….Så nej P, dét var der helt sikkert ikke nogen der hørte!! 😂😜Pinligt!

Vel ankommet til O’hara lufthavnen i Chicago, ventede det sædvanlige mareridt i form af paskontrol og immigration, men overraskende nok forløb det gnidningsfrit. Største problem var faktisk, at skulle ud og finde vores velkomstkomité i form af fætter Boyd og fætter Mike.
Der var 5 vejbaner foran ankomsthallerne hvoraf de 3 blev brugt som af- og pålæsning baner, dét gav bestemt lidt udfordringer for både os og “drengene”. Men vi fandt dem og det var sgu STORT!!!

Så afsted til hotellet – smide bagagen – og videre til mødet med resten af familien i Kenosha. Fandme vildt at møde familie du kun har skrevet med, talt kortvarigt med og ellers småstalked på Facebook.
Men de tog rigtig pænt imod os begge og det føltes virkelig rart i deres selskab – glæder mig til mandag hvor “drengene” har lovet at være tur-leif’er 🤗
Men nu nupper vi lige nogle flere timers søvn 😴