Tirsdagen stod i storbyens tegn – Chicago skulle besøges.
Transporten derind gik med “regional”-toget. En tur på godt og vel 1 time og 30 minutter.
Iiihhh hvor hygsomt, ikk!?
Bortset fra, at kæresten faldt i søvn een station efter vi var steget ombord og han blundede så godt som resten af vejen. Der røg hyggen!!! 😜

Velankommet – den ene mere udhvilet end den anden – var første punkt på dagsordenen: Willis Tower Skydeck.
En eller anden har fået den skidegode ide, at sætte 4 karnapper i gennemsigtig plastik (af en eller anden art) udenpå en skyskraber i 412 meters højde! For derefter at åbne dørene for publikum og tjene boxen på ideen. Pissefed ide, hvis det altså ikke liiige var fordi jeg HADER højder og elevatorer!
Men op kom jeg, og turde da også godt gå hen til vinduerne og få en førsteklasse udsigt over Chicago.
Næste træk var billedeseancen i een af karnapperne – Jesus Christensen – for hylan hvor mine ben rystede som kastagnetter midt i en meget intens flaminco-dans 💃
Synes faktisk også, at jeg kunne mærke bygningen bevæge sig, men det sagde kæresten, at det gjorde den ikke 😏(garanteret bare noget han sagde for at være sød og berolige mig).
Men jeg kom småbakkende ud på det gennemsigtige gulv – syntes selv jeg havde fået rimeligt styr på kastagnetterne – men så bad damen os om lige at stille os i midten af karnappen, så tog benene endnu en svingom.
Kæresten var helt høj efter oplevelsen og jeg……jeg ville bare gerne ned.

Tilbage på sikker grund, forsatte vi vores sightseeing først igennem Financial District (havde jo bankmanden med 😉) og bagefter igennem “Broadway”, for at ende ved Millennium Park.
Her er en kæmpe udendørs arena der bruges til koncerter m.m. Idag var et stort symfoniorkester igang med at øve.
Et andet sted i parken ligger The Bean også kaldet Cloud Gate. Navnet har den fået fordi 80% af dens overflade reflekterer himlen og dens buede form giver association til en port.
Herfra videre til Route 66’s start- og slutsted. Ved slutskiltet tilbød en paramedic fra Chicagos Fire Department at tage billede af os, så det fik hun naturligvis lov til 😜

Herefter gik turen tilbage til station og endnu en smålang togtur. Kæresten holdt sig – mod forventning – vågen hele vejen og dét var hyggeligt.
I Kenosha nappede vi en taxa der skulle køre os hjem til hotellet, men det var lidt svært da politiet havde blokeret en del veje i området omkring stationen.
Nysgerrige spurgte vi selvfølgelig chaufføren om hvad der dog var på færde, og han sagde – som det mest naturligste i denne verden – at det var en idiot der havde barrikaderet sig i et hus og ikke ville overgive sig til politiet, der i øvrigt var mødt talstærkt frem og var tungt bevæbnet 🚓🚓🚓
Chaufføren forklarede, at enten overgiver man sig ellers også bliver man skudt af politiet. Det er: suicide by the police….
Ja tak! Så tror jeg egentlig gerne, at vi vil hjem på hotellet. Kør for helvede!!!

Håber virkelig, at i morgen bliver en dag uden store højder og drama. Heldigvis slutter den med grillhygge hos ældste fætteren….