Jeg starter lige med at namedroppe lidt for så er dét ligesom overstået og ude af systemet:
Jeg har mødt JULEMANDEN og RUDOLF!!!!!!! (Jeg er faktisk i tvivl OM det var Rudolf – men mere om det senere). Men waahaay og juuhuu efterfulgt af en høj femmer!

Nå, men julemanden findes altså i Rovaniemi. Selvom hans accent lød mere tysk kan han jo stadig godt stadig være finsk.
Vi mødte alle hans små søde nissepiger og een af “Santas little helpers” (han var virkelig lille!!).
Da det – lidt kommercielle – møde med julemanden var overstået, og uden at jeg havde slået en italiensk familie ihjel – den usympatiske, skubbende og utiltalende opførsel som hele denne gruppe spagettirøve lagde for dagen, kunne på en dårlig dag nemt have været lig med udtømning i bestanden – hvis du forstår 😉

Udenfor var det heldigvis tid til et besøg på julemandens postkontor, flere souvenirbutikker og naturligvis krydsningen af POLARCIRKLEN. Cirkel er nu så meget sagt for faktisk var det bare en masse lysstandere på række med påskriften “Arctic Circle” jeg passerede.

Så var det frokosttid og den blev indtaget i restauranten på et fint hotel på området. Når der kommer mad i maven ovenpå en udendørs-formiddag, så kan øjenlågene godt blive liiiidt tunge, når man sidder der og slår mave.
Og hvad gjorde spagetti-klanens mandlige hovedrolleindehavere, ja, de kastede sig ned i hver deres 3-personers sofa og lagde sig til at holde siesta – hver med en hånd i buksen 🙄 Charmerende!

Da spaghettierne kom op til overfladen igen gik det afsted til vores snescooter sted. Alle mand i slæderne eller op på scooterne – og så kørte vi afsted mod rensdyrfarmen. Jeg på forreste parket som passager på guiden græske Jorgos scooter, med udsigt til nyfalden sne og flot natur. Her var det nemt at se sporene efter de forskellige dyr der lever i skoven. Hare/kanin, ræv og rensdyr var nogle af de spor vi så på køreturen.

Fremme på rensdyrfarmen gik den første tid med at tage billeder af dyrene inden vi blev gennet ind i en bygning kun oplyst af et bål i midten.
Her fik vi fortællinger om lappernes overtro og alle blev “mærket” i panden for på den måde at fordrive alt ondt…..
Atter udenfor var solen ved at gå ned og vi skulle nå vores rensdyrslædetur inden det blev helt mørkt.
Må lige indskyde at faktisk har solen været oppe i 4 timer og 1 minut idag, og det fucker virkelig med din hjerne at det næsten konstant er mørkt.
Efter en kort instruks var det op i kanen (høhø) og afsted med mig. Synes egentlig, da jeg sad der i slæden, at det hele var lidt komisk, hvorpå jeg i bedste Svend Gehrs-stil siger til kræet: Kom så Rudolf!!!
Dét fik så krapylet til at vende sig om og glo nærmest vantro på mig (tror faktisk at den havde rullet med øjnene hvis den havde kunne). Så tror altså ikke at dét var Rudolf!!! Og vi “talte” så ikke mere sammen end det på turen… 😉
Trods den akavede tur med den falske Rudolf er jeg nu alligevel indehaver af et rensdyr-kørekort. Wup wup – hvad siger du så?!?!

Hjemturen på snescooteren foregik i bælgravende mørke igennem skoven kun oplyst at forlygterne på scooterne. Fedt tænker du, men jeg skylder måske at fortælle, at grækeren i sin instruktion om snescooterne sagde, at de kunne vælte hvis man kom for langt ud i blød sne – hvad han har sagt derefter aner jeg ikke, for mine tanker gik på om der egentlig findes gode bedemænd heroppe og hvordan de begraver folk når jorden er dybfrossen?
Så det var med en udpræget frygt, at jeg smækkede måsen i sædet 😬
Og kørte han ikke lige vel meget ude i den bløde sne? Jo! Dét gjorde han!!! 🤬

Sidste del af turen foregik i bus tilbage til startstedet, men vi havde ikke kørt længe før end chaufføren var oppe og stå på bremsen. For nærmest ud af ingenting kom et rensdyr spankulerende over motorvejen – daw daw!

Ovenpå sådan en begivenhedsrig dag var/er det rart at komme hjem og få noget af alt det kluns af som man er nødt til at vralte rundt i hele tiden heroppe (jeg kan altså bedre lide sol og varme!).
I morgen lover de rent faktisk solskin så det bliver spændende hvad det bringer med sig.