Så kom der endelig et par velfortjente fridage, som egentlig skulle have været brugt på et spaophold med kæresten. Men for gud ved hvilken gang kom Corona’en i vejen for vores ferieplaner 🤬🤯😡.

Faktisk er i dag også kærestens fødselsdag så han blev vækket med sang og flag (hvilket i virkeligheden nok mest blev til en ubestemmelig brummen og en tændt lyskæde med flag). Men op kom han 😈

Herefter pakkede han sydfrugterne (eller bare golfkøller og bil) og tog ud for at få lidt motion og frisk luft. Jeg selv havde en aftale på Nørrebrogade med min cykelpusher der lige havde brug for at lave en opstrammer…. AF CYKLEN SGU DA! 😝

Imens pusheren tog en opstrammer 🥃 begav jeg mig over på Assistens Kirkegård. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har været derinde. Og når nu Mor Mette (Statsministeren) alligevel har lukket samtlige caféer og restauranter hvor en midlertidig cykelløs sjæl kunne fordrive ventetiden skulle det altså være.

Som altid havde jeg forberedt mig hjemmefra (surprise!) og havde på forhånd printet et kort over kirkegårdens mest kendte beboere. Jeg benyttede blot linket fra Københavns Kommune, men der findes sikkert flere muligheder.

Hjemmefra havde jeg udset mig hvem af de kendte jeg gad hilse på og hvem der var knap så interessante. Og så startede hvad der nok bedst kan betegnes som en mindre skattejagt efter de kendtes grave.

Selvfølgelig stod Søren Kierkegaard og H. C. Andersens hvilesteder højt på listen. Og af de mere kulørte var Henry Heerup (nu med nisser), Dan Turéll (hvor folk havde sat kuglepenne ned i jorden foran stenen), og rapperen Natasjas med farverigt pynt og udsmykning.

I den mere pompøse afdeling var det chokoladefabrikant Christoph Cloettas flotte, høje sten og især Peter von Scholtens gravkapel der imponerede. Men også Etta Camerons grav var skinnende flot og stod i skærende kontrast til f.eks. Ole Ernsts triste sten.

Et er dog sikkert, at her ligger mange rigtig store personligheder begravet. Mennesker som alle har præget Danmark på den ene eller anden måde. Dét er en “fed” tanke når man går rundt mellem stenene. Men – for der er et men i min verden – stedet er slidt, som i virkelig slidt!! Og det er lidt trist når nu man tænker på, hvem det er der ligger der.

Omvendt er det også enormt livsbekræftende (jeps, ved godt jeg fortæller om en kirkegård) at se masser af børnehavebørn løbe rundt mellem gravene og blive imponeret eller lige frem interesseret i udsmykningen og baggrunden for hvorfor der er kuglepenne eller nisser ved en grav. Det er lærerigt på den fede måde 👍🏼

Men alting har en ende og det fik min skattejagt også, for pludselig ringede cykelpusheren, og jeg måtte lade Niels Bohr med flere vente (de løber nok heller ingen steder).

Jeg begav mig ud på den for tiden knap så pulserende Nørrebrogade med min cykel og kørte hjem til fødselsdagskalas i bedste Corona-stil 🎉