Hvad skal man tage sig til i dette skønne forårsvejr? Vi har jo efterhånden prøvet en del i denne Corona-nedlukning, så det begynder at blive småt med ideerne.

Glæden var stor, da kæresten forslog, at vi skulle gå “Amarminoen” (glæden fortog sig – men mere om det senere).

Vi planlagde hjemmefra transporten derud med offentlige transportmidler bus-metro-bus. Og vi ankom efter både Movias og egen køreplan rettidigt til Prins Knuds Dæmning, hvorfra Amarminoen starter.

Men al begyndelse er svær, og med første lille bitte del af ruten så godt som oversvømmet, tog vi og alle andre nærmeste omvej ned langs vandet.

Som Dragør (langsomt) blev lagt bag os, vandrede vi frejdigt afsted i den dejlige natur med solen strålende på en flot blå himmel.

Som kilometerne gik og ømhed/træthed langsomt meldte sig, begyndte glæden ved projektet så småt at fordufte. For hvorfor helv…. var det lige at vi gik den tur?!?. Svaret fandt vi ikke, men selskabet og vejret var i top, så vi fortsatte naturligvis.

Desværre skete der en fatal fejl omkring halvvejs på turen. Vi overså simpelthen hen et skilt hvor vi skulle være drejet af for at følge Amarminoen, men vi forsatte i stedet hele vejen ud, rundt om Dæmningen ved Kalvebod.

Da dette gik op for os forsvandt glæden og entusiasmen fuldstændigt! Dog kunne vi konstatere, at vores rute og Amarminoen flettede sammen 6-7 km længere fremme, så vi forsatte. Dog først efter at have råbt eder og forbandelser ud over vandet og skumlet lidt i en kilometer eller to🤬🤯

Efter 27-28 km nåede vi vores mål og flottede (forkælede) os med en firmavogn hjem 😉

Jeg nåede ikke engang, at lukke bildøren, før chaufføren – efter at have budt velkommen – konstaterede: hey, du er fra kontoret, ikk? 😏 Jo da…..

Og hvor fedt var det så lige, at træde ud af bilen, efter alle de km og have siddet stille i 20 min., og så gå som en fuld sømand, fordi stængerne ikke gad mere. Det bliver simpelthen SÅ fedt at se den chauffør igen (ironi kan være anvendt) 😂😂😂

Vil du vide mere om Amarminoen så klik her.