Æloha!

Vi forlod vores containerhus efter at være kommet fuldstændig ned i gear. Vi havde næsten glemt hvad dag det var, så tænker at det er gode tegn.

Derfra gik turen direkte til Harboøre Strand hvor vi i bedste Shu-bi-dua stil 🎶 brølede: “ hvis du vil være lidt alene, så tag til Harboøre strand….”🎶
Det synes vi selv var vældig morsomt, men vi var jo også de eneste der hørte det, så deeeet….😉

Så satte vi GPS’en til at finde Thyborøn. Her så vi først Det Lille Sneglehus (nøj jeg er bagud med at samle skaller hvis jeg skal opnå det niveau!).

Dernæst fandt vi vej til Lystbådehavnen hvor dagens første tur startede. Vi skulle ud på sælsafari i Thyborøn Kanal. Lidt pudsigt så lå sælerne på sandbanken lige ud for Cheminova og vi kunne meget passende forsætte vores Shu-bi-du-a-sang fra i formiddags: …ud for Villa cheminova ruller tromlerne i land…”. nuvel så vi ikke tromler, men der lugtede ikke godt i området!

På hjemturen tog vores unge skipper – der i øvrigt sammenlignede sælers svømmehastighed med farten på hans puckmaxi – os helt tæt på en af de 4 nye vindmøller der er blevet opført i 2018. Selve møllen er 154 m mens rotorbladet er 97 m. Så når man sidder i en lille båd under sådan een krabat er den VIRKELIG stor!

Vel inde på land, skyndte vi os videre til færgelejet for Thyborøn-Agger overfarten. Så endnu sejltur og vupti var vi i land igen.

Nu stod turen på troldjagt i Hurup efter trolden Ask. Faktisk er Ask den største af dem alle her i Danmark, så det er det mega cool at have mødt ham 😉

Kæresten og jeg har længe talt om at vi blandt meget andet gerne vil til Hawaii engang. Men desværre har en tur over Atlanten jo lidt lange udsigter, så vi måtte tage det næstbedste….eller det der kom tættest på….eller noget. Så nu er vi indlogeret i surfers paradise aka COLD HAWAII, Klitmøller.
Kæresten har ved ankomst selvfølgelig fået hængt en meget farverig “lei” blomsterkrans om halsen som velkomst (medbragt hjemmefra naturligvis). Dét synes han fa´me var pinligt (men også lidt sjov….bagefter…..da ingen kiggede).

Anderledes alvorligt blev det på stranden i eftermiddags. Her havde vi fulgt de mange håbefulde talenter på paddleboards, surfboard og kites indefra land. Især én skilte sig med sublim kunnen. Derfor var vores bekymring stor da han ikke længere fik kiten i luften men bare flød med strømmen langs med stranden alt for langt ude.

Et tysk ægtepar havde gjort samme observation, og manden beslutte at tage sit sup-board og padle ud til den passive kitesurfer. Efter hvad der virkede som evigheder, kunne den tyske mutti efter gentagne kig i hendes kikkert, konstatere at hendes mand nu var nået ud til den stakkels kitesurfer og at de sammen var i gang med at vikle kitens snore ud.

Herefter tog “dagens helt” kitesurferen med på sit board og padlede dem begge i land. Nu ventede der dem en gåtur på min. 2 km, som nok for begge vil føles som en hård strækmarch med alt deres udstyr og trætte kroppe. Men vigtigst af alt så overlevede alle og slap nådigt ud af Vesterhavets barske greb.

Æloha!