Mykonos

På en smuk solskinsdag med klar blå himmel, er jeg sikker på at Mykonos gør sig exceptionel godt. Men på en regnvåd torsdag i november, er der ikke meget OPA! og uzo-skål over øen. Faktisk virkede den mere eller mindre lukket ned for sæsonen, hvilket den formegentlig også er, da dette stop jo er en erstatning for vores stop i Kusadasi, Tyrkiet.

Nå, men vi trak i tøjet og begav os mod dæk 4 og udgangen. Her blev vi guidet over til shuttlebusserne, og fik at vide at vi skulle køre i ca. 20 min. Det må være grækertid for 7 minutter senere, stoppede bussemanden og gennede os ud af bussen.
Vi slentrede sammen med de øvrige turister fra båden i en lang slange hen til ”byen” og begav os ind i et for os endnu ukendt virvar af bittesmå veje. Ca. 1-2 m brede, skånende indad mod midten, som gav den efterhånden silende regn en bred fuge at løbe i og efterhånden sok til os alle…

Mykonos er udover sit typiske græske udseende og fest i sommersæsonen også kendt for 6 gamle vindmøller. Dem ville vi naturligvis gerne se, vi skulle bare lige finde dem først. Fra den lille havn hvor vi blev sat af bussen var de ganske tydelige, men inde i byens labyrint, var det i den grad umuligt at finde rundt.

MEN vi gav ikke op og fandt selvfølgelig vindmøllerne og fik taget et par billeder i silende regn.

Vi blev enige om, at nu havde vi set det vi skulle se af øen, vi havde begge for længst fået sok, så vi vendte snuden mod shuttlebussen. Men en sådan gåtur er ikke uden drama – en dame (undskyld til de krænkede) skulle vende sin lille røde bil. Først var hun heldig ikke helt at smadre sit sidespejl og kort efter var hun simpelthen ved at køre udover stenkanten og ned i vandet. Chaufføren i bilen der holdt og ventede på hun fik vendt øsen sad først og rystede på hovedet og siden holdt sig for øjnene, da han også var sikker på at hun kørte ud over kanten. Men hun klarede den og fik bilen vendt. Men bestået? NEJ!

Vi kom hen til shuttlebussen i strålende solskin (grr!) hoppede ind og kørte til skibet. Ude på kajen kunne vi konstatere at det blæste op, nærmest minut for minut. Hvilket skulle vise sig at være helt korrekt. Hele 16,9 m/s blæser det pt,, så der er skum på bølgerne og vuggen i gangen 😉

Tilbage til kajen, hvor min søde teenager-kæreste lige skulle nå at sende de sidste sms´er, lave opslag på Insta m.m. inden vi gik ombord. Hvilket resulterede i at han nu ikke kan finde sine briller (så meget for at være teenager 😉😊). Så resten af turen skal han sidde og læse bøger, menukort m.m. med solbriller – what a rockstar!