Af uforklarlige årsager var vi temmelig forsinket i vores anløb til Sicilien. Om det var kaptajnen der havde sovet over sig, mafiaen eller vejret der havde skylden står hen i det uvisse. Det betød så bare, at vi var så heldige at se solopgangen over “tåen på Italiens støvle” som vores guide senere kaldte det.

Heldigvis blev vi ikke synderligt forsinket på vores vulkan-tur.

På trods af at turen står som en kategori 3 i “sværhedsgrad” – som er den hårdeste – vælger enormt mange dårligt gående at deltage på disse ture.

Turen i dag, var måske ikke hård i den forstand at vi skulle trekke 10 km, men andre faktorer gjorde at det for os helt alm. dødelige også var mega udfordrende.

Vores tur i dag bestod ene og alene af at skulle op og gå på Mount Etna. Altså vulkanen Etna.

Naturligvis skulle vi ikke op og gå på krateret til den nuværende vulkan, men på et sidekrater til denne.

Fra krydstogtterminalen og til Etna er der lige under 2 timers kørsel.

Men allerede halvvejs kan man se den smukke dame – sicilianerne kalder hende faktisk Mama Etna.

Vores guide fortalte at folk ofte forbinder vulkaner med noget farligt og ofte spørger om de lokale ikke er bange for at bo så tæt på Etna.

Men faktisk er der foran Etna et “bassin” til opsamling af lava. Det har indtil videre reddet beboerne og byerne tæt rundt om Etna fra at forgå. Dog er enkelte restauranter oppe på bjerget gået til under lavaen, men trods alt er ingen mennesker døde af lavaen.

Så svaret på spørgsmålet er: nej det er de på ingen måde. De er til gengæld utrolig stolte af deres Mama! 

Vi blev inden vi forlod skibet informeret om, at der nok ville være koldt ved/på Etna fordi det blæste og der var sne .

Problemet her var bare at informationen først kom da vi sad ved afgang til busserne. Så kæresten tog afsted i shorts (man er vel viking – som senere ændrede sig til drengespejder med blåfrosne knæ!) og jeg selv i en tynd langærmet bluse og dunvest.

Efterhånden som vi kom tættere på, kunne vi se sneen blive mere og mere tæt i vejkanten og på det forlængst størknede lava, mens der var decideret snesjap og is på vejbanen.

Da vi endelig nåede op til vores højeste punkt, havde skyerne samlet sig om Etna, så der var virkelig begrænset udsigt heroppefra.

Etna er 3375 m høj. Og vi var nået op i 1890 m. højde.

Efter en strække-ben-pause, med tilhørende café- og souvenirbutik besøg, så kørte vi ned til det sidekrater vi skulle bestige.

Det lå ikke mange meter lavere til gengæld var udsigten lidt bedre.

Eneste advarsel var at vi skulle passe på fordi det blæste voldsomt.

Ja ja, tænkte vi nok begge da vi gik fra bussen henover sne, is og gammel lava. Hvor slemt kan det være? Vi har jo ligesom haft storm i Danmark….

Men av av av, aldrig har vi prøvet så intens vind – ALDRIG!

Den flyttede os en meter ad gangen, når den kom med et ekstra pust.

Vi husker begge den voldsomme december-storm tilbage i 1999, og den var INTET i forhold til det vi mødte på Etna!!!!

På bjerget mistede folk deres huer og hatte og en enkelt de papirer hun havde i sin (åbne) rygsæk til vinden og ned i krateret.

Vi var ikke helt ude og stå på kanten af krateret, for det var simpelthen for farligt.

Vores mundbind måtte vi holde fast i da vinden simpelthen hev dem af. Det samme gjaldt for briller. Så “hold på hat og briller og dit mundbind” havde været den helt rigtige advarselstekst at sætte op! 😷🤓🤠

Og så var der lige det med temperaturen som var tæt på frysepunktet. Sammenholdt med den voldsomme blæst betød det en chillfaktor på mere end minus 15 grader celsius – damn det var koldt! Også for kæresten i shorts! 🥶 (du husker nok vikingen der var blevet til spejderdreng? 😉)

Vi kørte fra skibet i 20 graders varme, blå himmel og solskin til vores højeste punkt på Etna der gav tågedis, 3 grader, sne og voldsom blæst. For at køre tilbage til skibet hvor der var 22 graders varme, blå himmel og solskin.

Virkelig fascinerende hvad moder natur kan byde på 🌏

Og virkelig en vild fed oplevelse at tage med fra Sicilien!!!