I de tidlige (læs alt for tidlige) morgentimer vågnede jeg 20 min FØR 🤦🏻♀️vækkeuret. Jeg tror faktisk heller ikke solen helt havde fået øjne på tidspunktet.
Men op og ud af fjerene kom jeg og fik pakket de sidste småting i rygsækken. Min kuffert checkede jeg ind i går aftes hos Emirates i Cruiseterminal-bygningen, så nu ser jeg først Connie (min kuffert) i Cph.
Det betød så også, at jeg ikke skulle være 4 timer (!?) før i lufthavnen, men kunne nøjes med godt og vel 2 timer. Så er du på cruise og flyver f.eks. med Emirates så undersøg denne mulighed hos Guest Services på skibet, det sparer dig tid og letter hele lufthavnsprocessen gevaldigt.
Efter at have forladt skiwet, var planen at finde en taxa. Efter sigende var det “no problem”. Meeeen de to gutter der gik 10 m foran mig fik selvfølgelig tilbudt den eneste taxa der var til rådighed på kajen. 😏
Fååårk! Men da jeg spurgte om de ville dele taxaen til lufthavnen sagde de straks ja (gudskelov!).
Chaufføren oplyste, at det ville blive 90-100 dirham, hvilket lød meget dyrt i det jeg gav 63 dirham på udturen. Og sjovt nok, fik chaufføren unconnected taxameteret ret hurtigt. Meeeen nu er jeg jo lidt miljøskadet så jeg og den ene af gutterne (som viste sig at komme fra Schweiz) insisterede på at se hvad taxameteret stod på.
Det blik vi sendte hinanden lige dér var helt klart: han forsøger at tage rø..n på os!
Og desværre var det også tilfældet, taxameteret stod på 40,50 dirham oveni det ville han så have en starttakst på 25 dirham.
65 dirham er en noget anden pris end 90-100 dirham som han først forlangte.
Gutten og jeg udvekslede blikke igen og jeg sagde at hvert “selskab” ville betale 30 dirham og ikke mere end det. Det accepterede chaufføren ikke umiddelbart. Fint! sagde den ene af gutterne, så betaler vi kun hvad taxameteret viser og det er 20 dirham hver! Det ville chaufføren selvfølgelig slet ikke og endte til sidst med at indvilge 30 dirham pr. selskab.
Jeg fik sagt tak for turen og pænt farvel til gutterne, og begav mig ind i Dubais internationale lufthavn. Og her skal man på intet tidspunkt begive sig hen hvis man ikke er nogenlunde mobil.
Jeg har her til morgen gået 3.400 skridt fra jeg forlod min kahyt til jeg sad ved gaten. Men så kan jeg jo heldigvis hvile stængerne de næste 6 timer og 15 min til jeg står i Cph. Og samtidig sidde og glæde mig over en skøn tur med en masse dejlige oplevelser 😉
Ready for take off – cabin crew take your seats for departure!✈️