Endelig mandag!
Nej nej nej, tænker du, for du skal op og på arbejde og ungerne skal afsted og du skal også tyre en madpakke efter manden….argh!
Men sådan er det ikke her. For vi er tjekket ud af hotellet og ind på skuden, som vi vil kalde “hjem” de næste mange (MANGE) dage 🎉😎🌴☀️🛳️
En Uber bragte os til havnen…..men i den modsatte ende, så ud og trave med os. Det var faktisk helt fint, for vi havde kun tanke på at kaste os på et par solsenge når først vi kom ombord. Så sådan en lille gåtur gjorde sig fint selvom det var varmt 🥵
Og der er åbenbart ingen indtjekning uden ekstra kontrol af Ulla. Så vi skulle både vise pas og ESTA. Jeg havde mit på mobilen, så jeg var ikke interessant (nu jeg skriver det, bliver jeg faktisk lidt krænket…😂😂😂).
Nå, men Ulla var altså igen udset til at være den kriminelle af os.
At hun skulle vise et fysisk eksemplar af sit ESTA er første gang og faktisk til stor forundring for os, for hvordan hylan tror de så at hun er kommet ind i landet, hvis hun ikke havde ESTA eller visa….????
Men der var orden i vores papirer og vi fik omsider udleveret vores cruisecards, og skulle nu bare vente på vores boarding-gruppe blev kaldt ombord.
Og så skete det: vi kom ombord 🎉🎉🎉
Solsengene er indtaget og det samme er de første par “strawberry daiquiris” 🍓🍓
Sus har væltet den første drink og spildt halvdelen af en anden. Så er vi ligesom igang, men vi hygger og griner, for der er ingen grund til at græde over spildte daiquiris for Elfredo henter bare nogle nye – skål! 🍹🍹