Istanbul er et virvar af mennesker i bevægelse, biler, busser og visse steder mange mænd med fiskestænger

Idag skulle jeg op før en hvis herre fik sko på – faktisk ringede vækkeuret på samme tid som på en alm arbejdsdag

Op kom jeg og afsted det gik til Topkapipaladset. Et vanvittigt bygningsværk med ualmindelig mange “baghaver” og bygninger med tilbygninger og virkelig mange små rum.

Så der er blevet sagt “wau” og “ooohhhh” en del gange i dag.

Jeg har også set profeten Muhammad fodaftryk OG hans sandaler. Og stakkels den der kommenterer på mine sandaler, for vedkommende starter nok den næste Muhammad-krise! (Gud ved om Arla er frisk på et sponsorat denne gang?)

Vi var faktisk også så heldige at komme ind og se dele af paladset der hørte under de private forhold herunder haremet. (Jo, der var nok en enkelt herre i flokken i dag der blev lidt skuffet over udbyttet i de harem-historier guiden fortalte).

Da vi var færdige med harem, sandaler og resten af paladset travede vi videre til Hagia Sofia – den smukke moske med sko-af-sko-på-showet fra i går.

Heldigvis var der andre end mig på turen der ikke ønskede en gentagelse af gårdsdagens seance og vi ventede pænt udenfor i 50 minutter før guiden der går under kunstnernavnet June-8 (eller sådan skulle det udtales sagde han da vi startede) kom ud med rosset.

Derfra var alle ved at være møre, men ikke June-8 han kørte bare på! Fik hevet os hen i en tæppeforretning hvor vi nu skulle høre om enkelt-knuder og dobbelt-knuder, silke, uld og bomuld. Altsammen skyllet ned med en omgang hvinende sød æblethe. Tror ikke, at der var nogen der købte noget. For come on, et lille tæppe mindre end en dørmåtte forlangte de over 1.200 US$, det er der da ingen der gir! Øh, jo P! Fandt ud af at et amerikansk ægtepar havde købt to større tæpper på en tilsvarende tur i dag. Av av

Nu var sidste destination i sigte The Grand Bazar med mere end 10.000 butikkerJeps du læste rigtigt.

Jeg havde også lagt en plan – gå lige ind og lige ud for ikke at fare vild. Den holdt så ikke, men heldigvis havde jeg taget billeder af indgangen jeg benyttede og butikkerne derved. Men da jeg ville kunne retur til mødestedet, havde jeg simpelthen mistet orientering (og hvor finder man lige dén igen i det virvar?). Dyb indånding – og snuden i sporet og efter lidt famlen fandt jeg rette udgang. Så var det bare retur til mødestedet og tilbage til båden.

Istanbul ligger nu bag os og forude venter Izmir – som jeg sidst besøgte i 1996…..