Et gensyn med Akureyri som vi besøgte sidste år i strålende solskin og med fuldstændig havblik. Man fornærmer nok ikke nogen ved at sige, at det var et heeeelt andet vejr vi blev mødt af i morges.

Så både regntøj og vindjakke blive pakket i rygsækken inden jeg gik fra borde.

Første stop var deres smukke kirke, men da jeg kom derhen var det lange trappestykke op til kirken under renovation og man måtte gå uden om.

Jeg valgte at gå venstre om, og det viste sig at være omvejen med mulighed for højdesyge!

For kirken ligger højt, og det kræver naturligvis, at man også selv bevæger sig opad. Jeg startede opstigningen først til det gamle kulturhus, som egentlig bare manglede Tyttebær-Maja på en stol udenfor (ved godt hun er svensk, men sætter lige en stemning).

Derefter fulgte så en terrænbane i skov med stejle stier både op og ned – og da jeg endelig kunne komme op på vejen, var kirken langt bag mig 😩

Men til gengæld var den Botaniske Have nu meget tæt på.

Så det blev planen: haven først og kirken bagefter.

Der var meget smukt i haven og de havde – for det meste – også sat engelsk tekst under deres forklaringer og fortællinger om blomsterne😉

Absolut et besøg værd hvis man skulle forvilde sig rundt på disse kanter.

Efter et velfortjent hvil, stavrede jeg tilbage mod kirken, og denne gang gik det ned ad bakke – men jo altså på den fede måde 😜

Kirken er set udefra meget smuk, men gaaaab det var stik modsat indvendigt. Så videre med mig.

Jeg slentrede en tur ned gennem hovedstrøget, trawlede alle butikkerne og vendte så snuden mod skuden igen.

Mens jeg indtog en let frokost kunne jeg ikke undgå at bemærke at solen tittede frem.

Så efter frokost stod soldækket for tur. Da jeg kom var der få mennesker, men indenfor en time var der propfyldt med ferieglade mennesker der søgte solskin og vand ☀️💦

Endnu en dejlig dag sluttede med whalespotting – mest fordi een af tjenerne fortalte at de igår havde set en spækhugger😲🤩