Så kom vi til første rigtige cruisedag. I går var havdag – dvs. vi bare sejler hele dagen og ivrigt forsøger at slå tiden ihjel. Det sker med quizzer, lektioner i alt muligt fra servietfoldning til kikkertkursus og selvfølgelig fri bar og hvad dertil hører.
Men idag kom vi altså i land og for mit vedkommende betød det en tur ud i Alaskas vilde natur.
Desværre blev det ikke helt så vildt som håbet. Ingen bjørne kun spor efter dem, men vi fik set den amerikanske nationalfugl: The bald eagle 🦅 og en del sæler og rigtig mange døde laks (og føj hvor de lugter). Det er dog helt normalt det med de døde laks, for når de har gydet så dør de, og det er årstiden for det lige nu.
Efter natur-turen stod den på lidt sightseeing i downtown Ketchikan. Nærmere bestemt i Red Light District 🚨
For tilbage i tiden omkring slut 1920’erne var det nemlig damerne der regerede i Creek Street og det fortsatte helt frem til 1954, hvor myndighederne forbød deres æhh….øhm….arbejdsområde….🥴
Men husene er godt bevaret og det er ganske underholdende at gå turen langs Creek Street.
Dengang var det også forbudt at skænke alkohol i offentligheden, så i stedet lavede man smugbarer i kirkerne og selvfølgelig i Creek Street, hvilket resulterede i at denne lille flække en overgang havde 26 barer/udskænkningssteder(!!).
Men vurderer at smugbarerne i Creek Street omsatte for mere end damerne gjorde!
Så faktisk er det slet ikke svært at forstille sig, at der bogstavelig talt har været godt gang i gaden💃🍻
I højsæsonen arrangeres der guidede ture i de “Lumre damers” gade og du kan endda besøge Dollys hus, der står nærmest urørt, tilbage fra dengang i 1975 hvor hun gik bort.
I dag stod der en anden letpåklædt, moden kvinde og sludrede med alt og alle mens hun venligt bød indenfor hos Dolly.
I mens jeg fjumrede rundt i Creek Street, gjorde kæresten sig klar til at gå på pubcrawl – så nu er jeg lidt spændt på hvilken tilstand han kommer tilbage i 🤪🍻😂