Og i dag lavede kaptajnen en kovending hvilket trods alt er bedre end en grønlænder-vending – undskyld sømandsjagonen men tro mig! 🥴
Vendingen betød, at vi alligevel kom til Victoria, Canada OG fik lov at gå i land – wup wup 🥳
Dog ikke fra midt på dagen og til midnat som først lovet, men fra kl. 19:30 til 23:20 – bedre end ingenting.
Men what to see and what to do så sent og i så lille et tidsrum?
Vi var faktisk lidt lost, men rygtet gik på at en shuttlebus kørte fra havn til downtown så der var muligheder for os.
Da vi kom ud af havneterminalen blev vi anvist retningen mod shuttlebussen, og vi stavrede afsted. På vej derhen blev vi stoppet af en fyr med en cykeltaxa der tilbød sin service. Kæresten synes prisen var for høj, så vi afslog og gik videre mod shuttlebussen. Men fad’me nej! Vi skulle med cykeltaxa rundt i Victoria! Jeg stod fast og (heldigvis) gav kæresten efter.
Og lad det være sagt med det samme: vi havde den fedeste tur!! Vi var i “Murder Alley”, så parlamentet og Empress Hotel. Vi var forbi Fisherman’s Wharf og vandflyverne. Vi var sågar et smut på en irsk bar inden turen gik videre til China Town.
Alt det vi så og de historier vi fik, havde vi aldrig selv kunne finde og en stor guidet tur kan på ingen måde måles med den intense og meget personlige oplevelse vi fik med Jeff fra Victoria Pedicab Company. Kæmpe anbefaling herfra! 👍🏼
I morgen tager vi en rundtur i Seattle (og håber på godt vejr og en rigtig god guide 👍🏼