Så blev det atter tid til, at jeg hoppede på en flyver ud i verdenen. Denne gang faldt valget på sol og varme, så kursen blev sat til ørkenstaten – undskyld emiratet – Dubai.

Som det efterhånden er ved at være kutyme, var der kaos i Kastrup (lufthavnen altså!). Mere end 20 min ventetid blot for at snige sig igennem security’en. Dén mission lykkedes på INGEN måde. Så trods det at min medbragte trolley var pakket lige efter bogen og jeg gik igennem metaldetektoren uden problemer blev jeg fad’me hevet ud til rutinetjek og tjek for stoffer???? WTF!

Stor var overraskelsen jo så heller ikke da alle test var negative og jeg kunne samle mit habengut og skride videre ind i den duty free (var engang på ferie med een der konsekvent kaldte det for den dirty free – dét kalder jeg den også! 😂). 

Nå, afsted med mig og hente mine forudbestilte varer: et par tønder solcreme med høj faktor.

Next stop paskontrollen – støøøn ak og ve 😩 Der var kø helt hen rundt om hjørnet og forbi Steffs (ved ikke engang om Steffs stadig er der, men you get the picture. Jeg skyder på, at der har stået et sted mellem 200-300 mennesker i kø.

Det ville tage forevigt at stå der og glane, og efter paskontrollen skulle der vandres helt ud i yderste led af finger C – hmfh (igen)…..😩

Heldigvis kom der en dame og råbte alle med danske eller EU pas frem, så jeg smuttede frem i en anden kø og havde nu måske kun 50 personer foran mig – meget bedre 👍🏼🤗

Den lange tur til C39 blev tilbagelagt i roligt tempo. Og jeg kunne så starte med at henvende mig ved skranken da alle med mobil-boardingkort skulle have et fysisk (så meget for den teknologiske tidsalder🙄). Alt blev klaret og bedst som jeg lige skulle “afrime” begyndte de sgu at boarde! Så fik jeg travlt, for for en gang skyld var jeg i samme gruppe som business og de andre fine – eneste forskel de sidder længst fremme og jeg havde sæde bagerst i kabinen😝

Da jeg ankom var en blond pige igang med at indrette sig på det andet sæde og hun var derfor nok min sidekammerat på turen. Hun undskyldte på engelsk at hun rodede og skyndte sig at blive færdig. Jeg spurgte, hvilke sprog hun talte og hun svarede: English and Danish. Skal vi så ikke tage den på dansk, spurgte jeg kækt også grinede vi.

Vi sludrede så meget, at jeg dårligt nåede at få musik i ørerne da piloten hakkede gashåndtaget i bund (men bare rolig, jeg nåede det lige).

Vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle se fodbold og heldigvis blev kampen (og den før og efter) vist i 11 km højde – stort! Og større var vores jubelbrøl da Danmark scorede – vi kunne så se på de andre passagerer at de bestemt ikke fulgte med i kampen på måden de skulede på os – og så grinte vi igen. Men som alle ved nu, gik gassen af ballonen og med en lille smule frygt kan overskriften til dette indlæg formegentlig også bruges efter torsdagens kamp….desværre 😔

Flyveturen gik som en leg, især nok pga. underholdningen og min sidekammerat. Hun rejser ofte til Dubai og kender lufthavnen hernede særdeles godt.

Så vi strøg lige ind i toget hen til paskontrollen (den trofaste læser kan sikkert huske sidst jeg landede i Dubai og vi gik i over 25 minutter uden at se en levende sjæl).

Vi fik også lige en tur igennem immigrationen og så var det ud og finde en skudsikker.

Hernede kører de kvindelige chauffører i lyserøde taxaer og det er helt legalt at bede om en kvindelig chauffør, så det gjorde jeg naturligvis. Jeg fik anvist en chauffør i rækken ved siden af taxaerne, der hvor der holder flotte, sorte biler med tonede ruder. Så jeg og makrellen bag rettet tog simpelthen turen til hotellet i en sprød Lexus med cognac-farvet betræk – vel at mærke til samme pris som en taxa 👌🏼Ja tak!

Ind på hotellet – daw daw – også var det op på værelset og knalde brikker 😴