Efter jeg først har kæmpet en næsten forgæves kamp mod strid influenza, stod kampen nu mellem mig og min kabinekuffert.

Min plan har hele tiden været, at pakke og rejse med håndbagage, men i 12. time måtte jeg indse at det simpelthen ikke kunne lade sig gøre. Sømmene i kabine kufferten har hylet og skreget hele natten, så det måtte stoppes.

Men jeg skal starte i Argentinas pulserende hovedstad i temperaturer omkring 25-30°, og undervejs på turen kommer temperaturen ned under frysepunktet – og der er endda mulighed for sne – så ordentlig beklædning er alfa omega. Dét er bare ikke muligt for mig hvis jeg kun rejser med håndbagage🧳

Så nu er den store kuffert pakket, alle fingre og tæer er krydset i håb om at den indtjekkede bagage, viser sig i morgen tidlig i Buenos Aires. Hvis ikke er jeg virkelig på den! 🫣

Men først venter omkring 15,5 times flyvning ✈️ 

Vi ses 😎

Update!

Nuvel faldt der sne lørdag i København, men at det skulle betyde at Kastrup Lufthavn næsten blev synonym med DSB – dét havde jeg ikke forventet!

Jeg har været med “behind the scenes” i selvsamme lufthavn og ved at de der bryster sig at at kunne rydde sne bedre og hurtigere end de kan i Heathrow. Det var så bare ikke i går de ramte dagen! Og hvor fedt er det når man har et andet fly man skal nå for at nå frem til slutdestinationen?

Det giver sgu lidt stress på.

Havde til at starte med 1,5 time til skift. Men kunne konstatere da vi endelig landede at der kun var få minutter før boardingen startede. Så mig – i klipklapper og med en tonstung rygsæk på ryggen – tog i den grad benene på nakken og fræsede afsted blandt asiater og andet godt folk, for bare at komme med første bus fra flyveren og ind i terminalen.

Herfra stod den på paskontrol med selvscan der heldigvis virkede i første hug, og derefter 300m stormløb i disciplinen “Spurt til gate”. 

Hold nu kæft, hvor jeg spænede – og bagefter svedte – ved gaten hvor boardingen var……forsinket 😏

Anyway jeg nåede flyet og ud fra “Find my iPhone” som også viser AirTags, ser min kuffert også ud til at være nået frem til flyet – håber at den også nåede ombord!

Ombord på denne 14 timers flyvning er vi begunstiget af en meget syrlig tysk stewardesse, som absolut ikke kan se det fede ved denne flyvning. Så det er med at være vågen når hun langer mad og drikke afsted, efter devisen Grib eller lad vær’! 😏

Heldigvis var serveringen ikke startet da vi forlod Frankfurt og gudskelov for det. For det var godt nok en bumlende optur med to forholdsvis dybe lufthuller indlagt – fyfan dem kan jeg sgu ikke li’!!!

Resten af turen har været jævn ujævn 😜

Og jeg blev da også raslet godmorgen til en smuk solopgang et eller andet sted over Brasilien.

Til den kedelige side har vi også haft en “medical emergency”🚨 hvor lægefagligt personale har været efterspurgt over højttaleranlægget, og ‘desserne har hentet både Falck-kassen og hjertestarteren.

Men antager at tingene er under kontrol for vi er ikke blevet annonceret at skulle ned før tid i en anden lufthavn for yderligere assistance 🤞🏼