Pingvin, Pingvin og atter pingvin

I dag var dagen, hvor jeg skulle se pingviner, eller det var i alle fald det jeg havde sat næsen op efter at skulle se.

Den kroatiske rorpindstyrer fik plumpet ankeret i vandet før fanden fik sko på.

I følge min min tourbillet så var det med mødetid i teateret klokken 05.45, så har i den grad været oppe før fanden fik sko på!

Men vejret var så fint og vandet så roligt, at det var lige før de lokale ikke kunne huske hvornår de sidste har haft sådan en flot dag.

Vel inde på land mødte vi vores chauffør for vores 4×4 bil som viste sig at være en ældre landrover i bedste engelske overklassestil.

Vores chauffør mumlede sit navn og jeg fik aldrig fat på hvad han hed, men han havde en fed accent blandet af den klassiske britiske og lidt New Zealandske eller australsk, så det var med at spidse ørerne når han sagde noget. For ofte når han sagde noget, grinte han selv af det lige bagefter, så nogle gange var det helt umuligt at høre hvad han sagde.

Jeg delte bil med tre amerikanere og så selvfølgelig chaufføren.

I denne halvgammel øse, der er fuldstændig blottet for kørekomfort, skulle vi nu tilbringe det meste af dagen sammen i.

Otte 4-hjulstrækkere kørte afsted og da vi havde kørt i små 45 minutters kørsel på hovedvej (nogle vil mene at vejen nok mere var i kategorien grusvej, men de kaldte altså hovedvejen). drejede vi fra og føreren af første vogn, steg ud og åbnede en port, der skulle vise at være den første af fire.

Falklandsøerne er samlet set på størrelse med Wales, og opdelt i 4 forskellige farme. Og får er selvfølgelig hovedindkomsten udover turisme for indbyggerne. Det gælder uld og kød. 

Der er cirka 3000 indbyggere på øerne, og så er der med meget løs hånd fordelt cirka 250.000 får rundt om på øerne. Mæææh’n mon ikke de har styr på det 🐑🤪

Herefter gik det over stok og sten bogstavelig talt, og vi var blevet kastet rundt i bilen hvis det ikke var fordi vi allesammen havde seler på.

Dette er for nogen sjovt mens andre ville kalde det starten af et mareridt, der stod på i næsten to en halv time – hver vej!? 😳

Da vi endelig kunne vælte ud af bilerne, var vi nået til Seal Bay hvor en mindre koloni af Macaroni pingviner holdt til sammen med 2 gribbe.

I næste bugt fik vi glæde af Magallan og gentoo pingviner. Tilkørslen til stranden forgik ned af en virkelig stejl skrænt og kørsel gennem en mindre sø. Så fik vi også prøvet det.

Selve frokosten havde 2 af pigerne taget sig af: 2 trekants sandwichs med skinke og ost samt et æble. Der var desuden kaffe,the og suppe hvis man ønskede det. Og frokosten blev indtaget mellem de forskellige pingviner.

Da frokosten var indtaget, eller før man indtog frokosten, var der rig mulighed for at fotografere de mange pingviner.

En regel var, at alle skulle have desinficeret deres sko, da fugleinfluenza er i omløb og kan slå pingvinerne ihjel.

Det blev til nogle gode og søde billeder af disse lidt mærkværdige dyr.

Som om køreturen i de føromtalte non-komfortable biler ikke var nok, så formåede vores chauffør at få bilen til at sidde fast i mudder og hele to gange måtte vi altså trækkes fri af en af de andre biler.

Der stod mudder til alle sider, og alle de andre gæster i de andre biler skulle ud og tage billeder og video af vores bil – vi følte os lidt som aber i bur.

På tilbagevejen havde vi travlt. For sidste  tenderboat sejlede retur til skibet klokken 15.00. Og som det så ud ville vi formentlig komme et par minutter for sent til det – lad os bare sige at det ikke hjalp, at hele to biler sad fast i mudderet – og slet ikke når det var vores bil den ene af gangene!

Der var lidt stress på kan jeg godt afsløre!

Men da vi nåede frem til kajen stod der 200-300 mennesker i kø, så vi havde heldigvis tid til at komme ind og få købt lidt souvenirs med hjem inden vi selv skulle stå i kø. Vi stod i kø i næsten halvanden time før det ENDELIG var vores tur til at komme med en tenderboat hjem.

Så 10 timer efter vi satte fødderne på øen var vi nu tilbage på skibet, efter en god lang dag med de mærkelige dyr og i det flotte vejr.

De næste par dage skulle vejret blive noget anderledes end høj sol og blå himmel. Men lad os se hvor slemt det bliver…men hold hellere på hat og briller!