Paradise Bay

Det er ingen hemmelighed at jeg er mere til sol og varme end kulde og sne.

Derfor var i går også helt forfærdelig for sådan en som mig.

Det blæste og var bidende koldt og vi blev hele tiden gjort opmærksom på, at sikre at vi ikke fik frostskader på den bare hud.

Det betød at min udetid blev enormt begrænset. For det der med at tage alt tøjet på og gå ud for så kort tid efter at gå ind vente 15-20 minutter og så forfra, det er simpelthen for bøvlet for mig.

Så glad var jeg i morges da jeg kunne konstatere, at den sne vi skulle have haft i går øjensynligt var kommet i form af en snestorm sidst på aftenen, og at der her til morgen var fuldstændig vindstille.

Det betyder jo så ikke, at det ikke er koldt, men det gør at perioderne jeg kunne være ude i blev væsentligt forlænget og det var skønt.

Vi sejlede – nej vi cruisede – ind i Paradise Bay, for her er dyrelivet så rigt så der er simpelthen fartgrænse og vi må max sejle 10 kts.

Det er både godt for dyrene og for os som passagerer. For vi fik ekstra god tid til at se pingviner på “fastland”, på isflager og svømmende. Vi har set sæler ligge og drive den af på isflager og så har vi set hvaler i flere afskygninger bl.a. som logging. Det kalder ekspeditionsteamet det, når hvalerne blot ligger i vandoverfladen og sover, så ligner de lidt store træstammer.

Vi fik også en kort hilsen fra den argentinske forskerstation hernede. De kom simpelthen sejlende i to gummibåde med det argentinske flag bag på og tog en æresrunde om skuden.

Chile har også en forskerstation hernede men dem så vi ikke.

Fordi det var vindstille spejlede bjerge, isbjerge, skyer og himmel sig i det rolige vand, hvilket bare gjorde oplevelsen endnu mere imponerende.

Det er virkelig svært at beskrive oplevelsen i dag, for der er SÅ mange indtryk på en og samme tid at det er svært at kapere og få det hele med. Jeg håber at det er lykkedes bare nogenlunde 🦭🐳🐧