Så blev det endelig tid til at pakke en kuffert.

Nuvel var det ikke til en tur over Atlanten eller til varmere himmelstrøg (også okay for DK er helt med på varme-beatet pt. ) Det var tid til en Staycation som det så hipt hedder. For os andre dødelige kaldes det en forlænget weekend – for andre bare weekend.
Kært barn har mange navne og for os betød det 2 nætters overnatning udenbys – yes baby!

Det betød frem med kabine-kufferten, der blev fyldt til randen, fordi NU skulle der pakkes kuffert (åndsvagt ja i den grad, men alligevel en fed fornemmelse ). Turen gik til det eksotiske Korsør, nærmere betegnet Comwell Klarskovgaard.

“Direktøren” (kærestens bil) var pakket og GPS’en indstillet, men lige lidt hjalp det, for Google Maps og Direktørens navigation viste os den forkerte vej. Heldigvis mødte vi en venligsindet korsoraner der viste os i den rigtige retning. Og vupti var vi fremme.

Vi blev mødt af et “kommer lige straks” skilt i receptionen, så det var bare at vente. Kort efter kom en mand ilende med kurs tværs gennem lokalet. Men da han så vi stod og ventede, klodsede han bremsen, bakkede og smuttede om bag disken for at hjælpe. Han var – iflg. ham selv – ikke til meget hjælp, men der var masser af godt humør. Så vi jokede lidt på kryds og tværs og nåede frem til både fri bar lørdag aften og 14 dages gratis ophold…. Vi nåede bare ikke liiige at få det på skrift .
Og nu var den oprindelige receptionist ankommet og vi blev kastet i armene på ham. Han var en smule forfjamsket og fik i en indskudt sætning fortalt os, at det var altså selveste direktøren for stedet vi havde talt med – cool og “Boarding completed”!

Op på værelset med al vores habengut (hvorfor var det vi tog SÅ meget med?). Og dernæst ud på hotellets kæmpe store terrasse.
Vi fandt en plads i solen med skøn udsigt til Storebælt. Med kolde øl og drinks i en time eller to, sad vi der og nød at vi ENDELIG var afsted.

Aftensmaden var opgraderet til en 3-retters menu og WAU! Bare WAU! Det var sindssygt lækkert! Havde lovet mig selv at tage billeder af hver ret, men glemte det allerede efter forretten

Næste dag blev vi mødt af et overdådigt morgenbord. Ligesom med aftenmenuen bestod morgenmads-buffeten af lokale råvarer og andre lækkerier. Så allerede inden vi rejste os fra morgenmaden vidste vi, at frokost ikke kom til at indgå i dagens program.

Storebæltsbroen – under the boardwalk

Dagens program bød på en lille køretur til Halsskov Odde. Her har man et forrygende udkig til Storebæltsbroen…..nedefra. Hvor ofte oplever vi lige det? Aldrig! For vi blæser jo altid lige hen over broen i stedet. Vi havde vejret med os. Solen spejlede sig i det rolige vand. Og himlen i lysende blå fik broen til at se fantastisk ud.

Efter at have travet rundt – herunder deltaget i noget nær ekstrem sport, da vi besteg stensætningen under broen – begav vi os tilbage til Direktøren og trillede det lille stykke fra Odden til stranden. Herfra blev det til en travetur mere inden vi indtog stranden. Selve stranden kunne i sandkvalitet være bedre. Men vandet var skønt og vi skulle ikke langt ud før det gik os til navlen

Party i provinsen

Ved 16-tiden rullede vi tæpper og håndklæder sammen og kørte mod Comwell igen. Efter bad og smuksering (glem det på et lille værelse i 30 grader lummervarme), ventede først en velkomstdrink på terrassen og endnu en 3-retters menu, som om muligt var lige så god som dagen før hvis ikke endnu bedre… Ja og det med billederne glemte jeg igen .

Også lige meget, for nu var vi (næsten) nået til turens højdepunkt: Hardinger Band (Shu-bi-du-a-musik).
Både kæresten og jeg hørte en del Shu-bi-du-a i vores spæde ungdom – eller rettere da han var ung og jeg var barn Og vi glædede os til at skråle med på alle deres største hits

Vi var 80 mennesker, i et telt på en skrånende græsmark, hvor størstedelen “var mere end godt konfirmeret” som hoteldirektøren så yndigt udlagde det. Men det gjorde ikke så meget, for det var de fleste af bandmedlemmerne også beroligede han
Michael Hardinger er efter sigende blevet 72 år 😵‍💫 and still going strong

Alle Corona-regler blev overholdt. En stol til hver med fin plads til sidemanden. I mit tilfælde sidedamen. En ældre model med krudt i røven og hun var i den grad kommet for at more sig. Så vi skålede i drinks og skrålede med det bedste vi havde lært – siddende naturligvis.

Efter hvalen Hvalborg og det obligatoriske “tyr kiks efter musikerne” med “kiks jeg havd’ i lommen” og da alkoholen i den grad havde taget jerngreb i det meget voksne publikum, glemte vi alt om Corona-regler og resten af koncerten foregik stående. Vi og bandet havde en fest – det var tydeligt!
Det var så godt – det var “Stærk tobak” .

Efter koncerten gik stort set alle over på terrassen og nød en genstand mere – det manglede vi/de jo . Vi gik i seng ved midnatstid, men ved to-tiden kom andre gæster syngende ned til deres værelser. Joh, jeg tror faktisk folk hyggede sig gevaldigt

Det er længe siden, at vi har hygget os så meget, og været så afslappet på så kort en tur. Atmosfæren på stedet, personalet, harerne og råvildtet på græsmarken, musikken og de kulinariske oplevelser gjorde det til en fantastisk weekend. TAK <3

Se nogle af de fede billede fra under Storebæltsbroen her.