Se sæ´æl!

Så blev det søndag og første hele dag på Fanø. Kæresten skulle ud og spille på Danmarks ældste links-golfbane (links betyder frit oversat at banen udover græs ligger mellem sand og i klitter). Og tro mig han glædede sig!

Dét gjorde jeg også – ikke så meget fordi han skulle ud at spille golf, men fordi jeg skulle på Sælsafari på Fanø med Nationalparksafari.

Mødestedet var på stranden i Sønderho, for enden af Strandvejen. Her ventede Søren – dagens guide – og hans søde kæreste på de 10 gæster (2 tyske familier og mig) der skulle med på dagens tur.

Vi var ikke gået langt før Søren ivrigt fortalte om biodiversitet, økosystemer og livet i Vadehavet. Han stampede hjertemuslinger op så vandet stod om anklerne på ham. Han viste knivmuslingeskaller og sandormehuller, udpegede (og navngav) krabber til stor underholdning for ungerne. Han fortalte om søgræs og havsalat, om Stillehavsøsters og Vadehavsøsters alt imens han udpegede rovfugle. Alt foregår på gæsternes foretrukne sprog – her tysk og dansk. Så hvis ikke du får noget ud af en tur med Søren, så er det simpelthen fordi du ikke har hørt efter hans talestrøm.

Søren medbringer udover sine talegaver desuden en vanvittig god kikkert og et kamera. Halvvejs på turen siger han til mig: Se der er Ribe Domkirke! Jeg griner en lille smule ”hehe nåh nåh” (og tænkte ”yeah right!”). Men Søren stillede fluks kameraet op, stillede skarpt på kirken og ”VOILA!”. Lige der på linsen sås kirken – det var Sørens! Tøhø 😉

Da vi endelig nåede helt ud til vandet hvor sælerne lå og slængede sig på den anden side, tog Sørens kamera igen opstilling. Det kan godt være at man kan tage nogle fornuftige billeder med en iPhone, meeen sådan en kikkert-fætter hjælper gevaldigt på kvaliteten.

På sandbanken overfor os lå omkring 300 spættede sæler og gråsæler og dasede. Men pas på, for bag det søde, nuttede ydre gemmer der sig et rovdyr a la ulve og bjørne? Faktisk er grå-sælen med sine 300 kg Danmarks største rovdyr men også vores største pattedyr.

Alligevel brugte vi rigtig meget tid med at sige ”nåårh” og ”åååh”, hver gang en sæl stak hovedet op af vandet nogenlunde tæt på os.

Da vores tid var mere end gået vendte vi snuden indad mod land. Her opfordrede Søren alle til at joine ham og kæresten på deres yndlingscafe i Sønderho, for lige at runde turen af. Som sagt så gjort.

Hvis ikke anbefalingen er tydeligt i teksten ovenfor, så lad mig sige det helt klart:
En sælsafari med Søren er en kæmpe oplevelse, da manden er en ildsjæl og et omvandrende leksikon for Vadehavets dyreliv.

Han er heldig ham Søren sådan at have Nationalpark Vadehavet som sin arbejdsplads.

Efter busturen hjem, genfandt jeg kærligheden (altså ham på golfbanen <3) og vi brugte de næste timer på at fortælle hinanden om vores oplevelser. Det har helt klart været en god dag for os begge 😊.

I morgen venter nye oplevelser på Fanø, med vind i håret og – forhåbentlig – sol på næsen.

Sov dejligt – det gør vi 😊