Blokart ride

Vi startede dagen i svømmehallen for at få blødt vores brugte rejse– og vandremuskler op. Og det gjorde os godt skønt dagens aktivitet betød nye spændte muskler.

Vi skulle nemlig ud at prøve at køre blokart. Blokart er som en optimistjolle på 3-hjul. Eneste krav for en god oplevelse er en god – nogenlunde flad – strand og vind, masser af vind.

Vi mødte vores Club Fanø-guide på stranden ved buggy-området. Super cool fyr (meeeeeget tålmodig) og hans lille hund der kort efter vores ankomst, stolt kom triumferende med en gammel gennemgnasket harefod i munden.
Både kæresten og jeg fik øjeblikkeligt ”Venice beach” vibes af ”det går nok” og ”vi når det nok”, hvilket gjorde det super afslappet.

Jeg selv var faktisk ikke helt stolt ved at skulle ud og køre stærkt, for modsat kæresten er jeg ingen fartdjævel. Så både før og efter jeg bookede turen, havde jeg gennemgået samtlige scenarier over alt hvad der kunne gå galt på sådan en tur.
Dog vandt ”det bliver ski.. sjovt” over frygten. Men frygten vendte tilbage med fuld kraft da vi stod midt i introduktionen med guiden. Han brugte udtryk som jeg fattede hat af og det fik han at vide. Men han rettede hurtigt til og kaldte en spade for en spade og jeg forstod hvad han mente. Ikke at forveksle med at jeg kunne udføre det i praksis – på ingen måde!

For jeg synes faktisk at jeg gjorde PRÆCIS hvad han sagde. Men det var ikke sjældent at han måtte komme mig til undsætning og hjælpe mig med at få vind i sejlet. Og flinkt sagde han at vinden havde skiftet retning, eller var aftagene osv. Dét hjalp lidt på perfektionistens selvtillid, men kun lidt 😉

Men der var altså også mange ture hvor der var fart over feltet og kæresten og jeg kunne råbe ”WUUHUUUU!” når vi passerede hinanden i høj fart – dét var fandme sjovt! Så vi vil til hver en tid anbefale Club Fanø hvis du har mod på en blokart-tur i vinden.

Da vi havde fået løsnet sikkerhedsselen og viklet os ud af vognene, satte vi os i solen og kiggede ud over området. Her hyggede folk i alle aldre og nationaliteter sig med hver sit ”vindlegetøj” – blokarts, kite buggys og flotte drager.

Senere kørte vi ind til Nordby og slentrede rundt i byen. Vi blev råbt an af én fra lokalbefolkningen som viste sig at være en tidligere holdkammerat fra Valby Boldklub – what are the odds!? 😊
Kæresten og jeg endte med at spise frokost med udsigt over Fanø Bugt og til sælerne på sandbanken.
Må da lige nævne at frokosten bød på Fanøs største tartelet på hele 700 g. og jeg skal IKKE have tarteletter foreløbigt!