SÅ er vi installeret på vores flydende hotel, der skal tage os til det østlige Caribien. Bl.a. det tidligere Dansk Vestindien.
Men turen hertil var ikke uden bump på vejen. Et meget langtrukkent og fuldstændigt meningsløst “sikkerhedstjek” i Helsinki lufthavn og et fly der var 1 1/2 time forsinket, lagde en naturlig dæmper på festivitassen over at vi skulle bo vores yndlings hotel i Miami (Townhouse Miami Beach) – som så havde lukket tagbaren da vi endelig nåede frem.
Efter morgenmad og indkøb af div. forplejning, stod vi foran udfordringen med vores transport til Fort Lauderdale. Modsat alt andet var denne del af rejsen ikke planlagt hjemmefra.
Valget faldt efter lange overvejelser og flere anbefalinger på UBER (😩)
Men det var nu alligevel med smerte i mit TAXA ❤️ at app’en blev downloadet og kreditkortet tilføjet.
Vi valgte UBERpool – samkørsel – for det er UBER jo 😜
Fin app – dét spillede….men her stopper glæden for et kort øjeblik! For jeg blev trukket beløbet for UBERX og ikke UBERpool (små 15$ i diff, altså ca. 100 danske dinero) WTF!!!
Alle mine fordomme blev her bekræftet snyd, bedrag og tyveri af værste skuffe – føj!
Skrev besked til selveste UBER om snyderiet, og gud-hjælpe-mig om de ikke svarede prompte med en undskyldning og ændrede beløbet til det korrekte. Pis – fa…. svært at være sur nu 😉
Nå, men her på skiwet er safety drill’en overstået, kaptajnen har tudet i hornet. Vi har forladt Fort Lauderdale ledsaget af caribiske rytmer og et par halvstive amerikanske housewifes 🚢🎉🍹🍸🍾
Ses 😎