Efter et par våde og blæsende dage vågnede vi op til en varm solskinsdag på Kreta.

Dagen i dag stod i historiens tegn, faktisk skulle vi tilbage i tiden til dengang Knossos var stedet.

Faktisk fortalte den rare guide-dame, Irini/Ireene, at Knossos dengang lå meget tættere på vandet end nu. Hvilket altså må give lille henrivende (ironi kan være anvendt) svenske Greta T. ting at tænke over. Måske er det i bund og grund tiden/verden der forandrer sig – for det har den altid gjort. Nuvel dele af forandringen er menneskeskabt, men måske er det nødvendigt at se på historiens foranderlighed og ikke kun pege fingre af alle andre.

Efter en meget intens fortælling om Grækenlands og især Kretas historie og Knossos opbygning fordelt ud over 1,5 time, tog vi videre i fortællingen af/om Heraklion. Mere præcist ind til selve Heraklion city. Her blev der brugt tid på en gå-rundtur, på lidt shopping og hygge inden vi vendte bussnuden hjem mod skiwet.

I dag var også dagen for den første af to obligatoriske Coronatests på skibet. Så samtlige af skiwets passagerer skulle line up, få jaget en pind i næsen, tjekke resultatet og så gå ud og få en kæp i øret (mærkelig tendens med trævarer i hovedets åbne huller!!! 🧐🤨😝).

Kaptajn Costas (sådan staves det slet ikke, men nu gør jeg det alligevel 😉 ) har annonceret nye ændringer i rejseplanen, hvorfor vi igen skal spidse ører og lære nye steder at kende….måske.

I morgen er det havdag – denne gang helt expected – og der er store chancer for at kæresten kan nå sit origami-hold (eller oregano-hold som han kalder det), måske når vi også en badetur på 15.etage, quizzer og meget, meget mere.

Stay tunned!