Mellem containerskibe, fiskerbåde og militærskibe cruisede kaptajn Frank lige ind og lagde til kaj med en fesen håndbremse vending.
Jeg selv var cruiset i stilling til den sidste bookede tur – Panoramic Izmir.
Indrømmet det blev lidt af en sejtrækker! Vi havde det halve af Østens dårligst gående med, der ifølge deres talsmand, undskyld talsperson, forlangte at guiden lagde turens tempo efter dem
Vi startede på Izmir Museum hvor vi med en hvis overbærenhed og knap så meget iver gennemgik de forskellige tidsaldre i byen, vist i mønter, hovedløse statuer (senere kun hovederne) og brugsgenstande.
Derfra tog vi videre til Asansör Tower i det jødiske kvarter. Som basically er et tårn med en elevator i. Tårnet blev bygget af en driftig herre der ønskede at komme den daglige bestigning af 155 trappetrin op og 155 trappetrin ned til livs. Så hvad er mere naturligt end at bygge en elevator drevet af en dampmaskine, til at klare trappeproblemet fordelt over 40 opretstående meter.
Siden 1985 har den dog kørt på el (selvom jeg havde min tvivl om den virkelig fungerede efter hensigten da jeg stod inde i den. Men jeg kom op og ned i et stykke så ok til den (PS! Smuk udsigt da jeg først var kommet derop).
Sidste stop var Agora, som betyder mødested. Meeen tvivler på at der holdes mange møder der mere. Men det de sidste sten og søjler tilbage fra længe siden der er at finde i byen. Men som guiden sagde, så støder man altid på et eller andet gammelt byggeri – samme problem har de også i Istanbul.
Heldigvis havde vi her også muligheden for at se cisterne og det er altså vildt hvor langt fremme de var dengang (eller hvor lidt vi har flyttet os i forhold ).
Bussen holdt lige foran indgangen til bazaren men der måtte vi ikke gå ind, for vi skulle jo hen og se på gamle murbrokker #*$%
En ældre britisk herre mistede et øjeblik besindelsen, da han ville SHOPPE! Guiden afværgede professionelt – men måske skulle han blot have givet os valget
Tilbage på skibet stod den på lidt frokost i det lidt disede solskin, strawberry daiquiris og flysnak – kan man ønske sig mere når man er på ferie?
Aftenen blev brugt med en gratis bingoplade i hånden, der gav absolut ingenting i gevinst
Og som bingo over- (eller under) sætter for et tysk ægtepar der kan cirka lige så meget engelsk som jeg kan tysk. Behøver vel ikke at sige, at de heller ikke vandt noget – men det tror jeg nu ikke var min skyld
Så nu går jeg i seng og satser på en god nattesøvn, for i morgen venter Rhodos