Det er bare ikke den besked man har lyst til at vågne op til kl.05 om morgenen, når den oprindelige plan var afgang fra Chicago kl.10.
I stedet stod den på aflysning af vores ride, telefonopkald til rejsebureauet, ombookning af billetterne og indcheckning på flyselskabets app…..igen 🤬(Behøver vel ikke at nævne at kæresten bare sov videre mens kastanjerne blev reddet ud af ilden?! 😛😴)Nye billetter og dermed ny afgang kl.19:35 her til aften, hvilket desværre betød en 10 timers forsinkelse for os i sidste ende😡😤🤐
Det eneste positive i alt det her er, at kæresten efterhånden må være veludhvilet og at vi undgik myldretidstrafikken i Chicago👍🏼😂😜
Velankommet til lufthavnen kom vi hurtigt igennem bagageindlevering og security. Security-delen var faktisk lidt aparte, for her skulle vi gå to og to hen ad gangen, mens en narkohund og dens ejer trampede frem og tilbage på tværs af gangen. Men også her slap vi igennem uden problemer 😉
Med ca. 4 timer til afgang havde vi rigtig, rigtig, RIGTIG god tid til at gennemtrawle samtlige butikker i vores afgangs-finger, og man bliver jo frygtelig tørstig af alt det vindueskiggeri 😋🥤🍺
I flyet fik jeg fornøjelsen af midtersædet – hvilket aldrig er et hit! Min sidemand på den ene side var, Don Carlos, med tilbage strøget pomadehår. Mens jeg havde cirka 2 kubikmeter af en mand på den anden side, så der var trængt. Inden vi nåede i luften havde kubikmeterne sat sig således, at hele hans ryg var helt op ad mig – og det er jo bare skønt med sådan et kæmpe varmeapparat på så lidt plads 🥵🔥
Heldigvis skulle han da også have sin mobil opladet og det stik sad på undersiden af sæderne i mellem vores to pladser. Det betød lidt over 1/2 kubikmeter møvede sig ind over mig op til flere gange på turen – jeg har ham mistænkt for at vente til hver gang jeg faldt lidt hen….🤔🧐😛 Ellers forløb turen fint, og det gik også nemt med at finde bagagen i LAX.
Så skulle vi bare det sidste stykke fra lufthavnen til hotellet, og for første gang svigtede Uber 😩Så det blev en skudsikker til dobbelt pris, men i det mindste er vi fremme og ligger i høkassen. Klokken er midnat, så nu er det godnat herfra.