Luk øjnene og tænk på indledningen i Pretty Woman-filmen, hvor radiostemmen siger: Thiiiis iiiiis Hoooollywooood!
Sådan indledte vi vores tur til Hollywood Blvd og stjernerne – altså stjernerne i fortorvet. Uden at det på nogen måde skal lyde højrøvet, så har vi jo været her før, så selfiestangen fik en pause og telefonen blev i lommen – i hvert fald i længere perioder end ved sidste besøg 😉

Hvor de fleste andre turister jagter fortovsstjernerne eller Hollywood-skiltet, søgte vi et helt andet skilt…..nemlig Hard Rock skiltet 😜
Skiltet blev fundet og baren indtaget og vi kunne puste ud efter en længere bus- og vandretur.

Efter pausen smuttede vi ud i solskinnet igen, og nu myldrede det med mennesker all over!!!
Turister, gadesælgere, udklædte superhelte og sågar en mand i kørestol med en kæmpe slange om halsen🐍
Vi smuttede hurtigt ind i The Chinese Theater 🎭, for at komme væk for slanger og superhelte.

Fra tidligere vidste vi, at der øverst oppe var et par ok lækre madsteder og at der ikke var så velbesøgt som nede på gaden, så der smuttede vi op for at indtage frokosten i vores lille oase.
Sidst vi spiste der, mødte vi Michael Jackson (lookalike vel at mærke, men det “lugtede” da lidt af fisk 🐟).
Idag så vi kun Pikachu og udyret fra Skønheden & Udyret, samt en yderst veltrænet politibetjent fra LAPD – men det er jo en heeelt anden historie! 🤤😋

Så kunne jeg ikke holde til det længere – vi måtte have en selfie med Hollywood-skiltet i baggrunden!
Og selvom der på vægskiltet på øverste balkon stod, at der ikke måtte stoppes og tages billeder på gangbroen galdt dét naturligvis ikke for os…..og øjensynligt heller ikke for de 10-15 andre turister der var igang med kameraerne på broen. En asiatisk familie havde gudhjælpemig et trebenet stativ til deres iPhone så de kunne tage “bedre” billeder af hele familien – dét er en udvidelse af selfiestangen jeg ikke kommer til at investere i!

Nu havde jeg fået taget mine selfies, og nedstigningen til det pulserende gadeniveau kunne begynde. Hvis vi synes, at der var mange mennesker før, var det helt sindssygt på dette tidspunkt.
Slangemanden havde formeret sig i form af en anden mand der også bar rundt på en slange om halsen.
Vi smutte over vejen og væk fra slangerne, og begav os herefter langsom hjemad og søgte ned ad sidegaderne mod Santa Monica Blvd.

På udturen havde vi fornøjelsen af hele to utrolige hjælpsomme buschauffør der venligt hjalp os på vej. Faktisk så venlige, at vi endte med at køre gratis med begge busser. Dét oplever man aldrig i København (kun hvis betalingssystemet er i udu).
Efter gåtur fra stjernerne, ned igennem “mistænkelige” kvarterer og teltlejre, fandt vi vores busstoppested. Som man er begyndt på i Kbh., skilter man heller ikke med køreplanen i LA, så bussen kommer når den kommer og det er svært at planlægge efter. Men efter godt 45 minutter kunne vi stige ombord på linje 704.

Chaufføren på hjemturen var af en…hmm…..lad os kalde det en lidt anden kaliber, for han snerrede af folk og brugte hornet oftere end bremsen. Jeg skulle nok lige have taget en lille snak med ham om arbejdsglæde, for dét udviste han sguette.
Men all right, da een af passagererne stod og råbte af ham og brugte diverse skældsord holdt han i det mindste hovedet koldt – så det var måske derfor arbejdsglæden ikke ligefrem sprudlede ud af ham.
Endelig hjemme fik kæresten lov til at bestemme aftensmaden 🍕🍕, så nu er der et par madpakke-slices til turen i morgen – en tur som endnu ikke er planlagt 🙃 Wup! Du hørte det her først: P er blevet impulsiv 🤪😬