Nøj, det her feriehalløj er virkelig lige så godt som de siger.
De sidste havne vi har besøgt har ikke stået øverst på min ønskeseddel – faktisk tror jeg aldrig de har været på nogle andres ønskessedler heller!
Men af og i land skulle jeg jo. I går viste sig at være overraskende god, og måske derfor var forventningerne til i dag hævet til lige over grænsen.
Byen kunne måske godt minde om en helt at mindelig lille by i Danmark hvis altså lige man ser bort fra fjeldene omkring os.
Der var ikke de store seværdigheder i byen.
Men vandreture på fjeldet er der masser af muligheder for, og naturen er helt suveræn. Faktisk kunne man næsten ikke tage et billede nogen steder hen uden at der var turister på vej op eller ned ad fjeldet.
Lige der hvor vi kommer op fra havnen ligger der et stort, langt rødt hus. Det viser sig at være byens ældste hus og er dateret helt tilbage fra 1790. På islandsk kalder de det Langabúð, som vist nok kan oversættes til “lang butik”.
I dag bruges huset primært som cafe i den ene ende og museum i den anden del.
Lige ved side af Langabúð står er sort hus med som skulle være tilbage fra 1848.
Huset kaldes Faktorshús. Og hvad huset har været benyttet som før ved jeg ikke. Men i dag var det der toiletkøen startede 😝
Forude venter nu to havdage, og aktiviteter og spændingsniveau går på vågeblus indtil vi på søndag rammer det nordligste nord.
Indtil da – so long! 😎