Så er kæresten og jeg stukket afsted mod de varme lande. Men vi havde åbenbart så meget medvind herned at varmen ikke vidste vi kom, så nu luffer vi rundt som hr. & fru Danmark i grå sweatshirts – her sidst på eftermiddagen – fandme smart 😏
Startede “dagen” kl.04:00 så perioder i flyveren blev brugt på at lytte lydbog (eller snarere at spole tilbage for at finde ud af hvor man var kommet til, før man snoozede 😴).
Nå, men vores destination var og er altså Egypten. Vi har booket via Spies Rejser, så for første gang i laaaang tid er vi på charterrejse, intet skidt i det, men 65-ferie har åbenbart haft brandudsalg for hold da op vi trak aldersgennemsnittet i bussen GEVALDIGT ned 😂
Nå, men sådan en tur med fremmede mennesker er jo altid god underholdning.
Som da damen bag os i bussen, lettere ærgerlig og med blikket rettet ud over ørkenen sagde til sin mand: der er ikke mange palmer hernede!!
Eller kærestens sidemand i flyet udbryder “hold kæft der er varmt udenfor!” Fordi han på infoskærmen i flyveren så at “outside temperature” var 46 grader Fahrenheit. Go’ daw mand! Det svarer til ca. 9 grader celsius!!!
Men bedste underholdning var nu da kæresten – i bussen – udbryder højt og tydeligt (fordi han ved, at jeg synes han så er max pinlig OG han skulle være sikker på at 65-ferie hørte ham): Hva’ hvornår er der den der grisefest!?!? 🐷🐽 Flere steder gik snakken hurtigt på: Hvad!? Er der grisefest?!?
Ja helt sikkert i et muslimsk land! – de skulle nok være stået af ved Mallorca, hvis de stadig drømmer om sangria og grisebasse på grill 😉
Dét fik vi os et rigtigt godt grin over, og jeg er næsten ikke pinlig berørt……mere…..over dét 😂😂😂