Afslapning og hvalblås

Så kom vi til endnu en havdag og til stor overraskelse har Voldborg wannabe’en meldt fuld sol over hele linjen. Og det holdt – næsten – stik 👍🏼

Men tror du ikke at min morgenmad blev afbrudt af en lidt for glad stemme i højttaleranlægget?! Der var se hvaler på port-side som var modsat side af hvor jeg sad, så i hvad der bedst kan sammenlignes med tilbudssprint stod jeg ovre i modsatte side og her kunne jeg se en flok hvaler på 5-8 stk ligge og lave blås. Men de var meget langt fra skuden, så jeg tror ikke at kameraet havde fanget noget.

Tilbage til morgenmaden der nu var et sted mellem lunken og kold 😏

Da det sidste var indtaget tog jeg chancen med en solseng i poolniveau da højere oppe nok ville for vindblæst.

Og inden længe lå der folk over alt på solsenge og nød vejret ☀️

Med et par lydbøger, samt op til flere overraskende snorkelyde (fra mig selv?!) og tjeneren der tilbød at hente drinks gik dagen faktisk forholdsvis hurtigt.

Men det er nok i morgen jeg har glædet mig allermest til af alle dage: Falklandsøerne.

Så håber ved gud, at vi kan komme der ind. Samme adgangsmåde som i går med tenderbåde aka redningsbådene sejlende i pendulfart fra skib til land til skib🚢 

Også skulle den altså meget gerne stå på pingviner pingviner og atter pingviner!

Måske kommer du til at skulle vente lidt længere på billeder og indlæg, da vi ved ankomst til Falklandsøerne mister internet. Hvorfor kan jeg ikke helt gennemskue andet end beskeden hedder “due to the local interference…..”

Når vi har fået nettet tilbage er vi godt vej til Antarktis. Men lige nu ser vejrudsigten for Antarktis ikke for god ud, forstået på den måde at der loves kraftigt snefald (12-16 cm) og hvem fanden gider stå stille ude i det?

Og på vej derned skal vi igennem Drakestrædet og det kan være et hårdt sted at sejle, men det går nok – altså det håber jeg virkelig at det gør!!! 😳