Vi klarede den frygtede Drake passage og nåede her til morgen frem til Elephant Island og Wild-point.
Igen havde Voldborg wannabe’en taget fejl i og med vi var blevet lovet 10-12 mm sne. Men vi stod nu i solskin og stiv pelikan der gav en chillfacror på hele -14 grader.
Vi så Gentoo pingviner og et enkelt hvalblås i det fjerne. Men så tog vinden endnu mere til og man vurderede oppe fra broen, at det ikke længere var forsvarligt at have folk på dæk, så alt blev lukket ned.
Og det ændrer altså lidt på præmissen at oplevelsen sker gennem et vindue henover rælingen.
Det var lige før man “bare” kunne se det i tv.
Nede i kahytten slog vandet voldsomt ind på vinduet, så heller ikke her var oplevelsen i top.
Men der er nu alligevel noget virkelig specielt over at se de kæmpe isbjerge der flyder rundt. Rent visuelt tænker man jo at sådan nogle er takkede, men du vil blive overrasket over hvor lige flader et isbjerg kan have.
Men nu er vi på vej mod Paradise Bay og så må vi så se om det er paradis eller ej 😉