Så tager vi fra solrige, varme og tørre Danmark til Cuba i Caribien, og hvad sker der så?
Det regner!
Nå, men vi skulle jo ud og køre i “vintage American car” i dag. Vi endte i en gammel faldefærdig pink, engelsk øse med en chauffør der kun kunne mumle-spansk og ikke et ord engelsk! Med i bilen havde vi et festligt, ungt irsk par der var på bryllupsrejse, så stemningen var mere end god.
Vi kørte afsted i solskin men må efter kort tid konstatere at det dryppede fra oven. Vi kørte videre i regnen i vores “sprøde” cabriolet. Da regnen for alvor satte ind må vi ind til siden og chaufføren måtte i gang med at slå kalechen op, det foregik på vanlig cubansk maner med langsom og “vi når det nok”-attitude. Men op kom kalechen, der nok mest på grund af alder ikke længere er vandtæt. Så efter næste stop tømte vi bunden af bilen for vand.
Gearstangen skulle skrues på flere gange undervejs, bilen gik ud og på et tidspunkt gik højre fordør op under kørslen (chaufføren møvede sig blot halvt ind over mig og trak døren til igen! )
Vi nåede – heldigvis – både, at se Havanas højdepunkter herunder kirkegårde, mindesmærker, Revolutions Pladsen OG komme helskindet tilbage til båden