Efter nogle fede feriedage i Caribien, kom den store frygtede rejsedag (og med god grund!!!). Vores skib var næsten en time forsinket (skulle ellers tro de kendte vejen til Havana! ).
Der gik kludder i vores Private Transfer til lufthavnen (her var kæresten ved at gå op i limningen – hvilket han kun meget sjældent gør!!). Han endte faktisk med at forlade havneområdet for en kortere periode, mens jeg kunne forsætte diskussionen med den ansvarshavende.
(U-)heldigvis var vi ikke de eneste MEGET utilfredse gæster på kajen. En ellers sød midaldrende dame fra Australien stemte i koret af utilfredse gæster. Det samme gjorde en russisk mand, og han lignede bestemt ikke en du skulle lægge dig alt for meget ud med, før han ville rive dig midt over og spise dig til morgenmad. Så han fik helt naturligt taleretten på gæsternes vegne.
Heldigvis var vores flyselskab det første sted der blev sat gæster af ved ankomst til lufthavnen og så var vi heldigvis væk fra russer-manden….gudskelov!
- Vores fly fra Cuba var 1 time forsinket.
- Vi brugte over 90 min i kø ved immigrationen i NY
- Brugte 20 min i sikkerhedskontrollen i NY.
- Vores fly fra NY var mere en 1 1/2 time forsinket (fordi det fly “vores” kaptajn skulle flyve fra Chicago til NY var forsinket, og det er svært at komme videre uden El Capitán!).
- Endelig ankommet til Boston, og gudhjælpemig om ikke vi mangler vores bagage (den er i NY ), men heldigvis var vores private transfer her i topklasse (godt kørt Mrs. D.R-R! – og TAK!)
Udover dét er der kun ét at sige: Hans Christian jeg går i seng!!!!