Den blå lagune kan besøges på vej til eller fra lufthavnen i Keflavik.
Nyd de varme kilder i det kølige vejr. Smør muddermasken i ansigtet og nyd en drink eller to, før du igen stiger op af det mælkeblå vand. Sørg for at have god tid til badet bagefter, da vandet i kilderne lugter fælt af svovl, og det kræver lidt mere vilje og sæbe end blot et strejf af Rexona´en 😉
Book billetter på forhånd da der ofte kan være fuldt booket.
Hvalsafari i Akureyri
I havnen venter tourbåden på at tage dig ud i fjorden for at se på hvaler og andet marineliv. Det er sjældent at der ikke er hval-spot.
Det er muligt at købe forplejning ombord, men det er på bekostning af FOMO (fear of missing out) på naturen og dyrelivet. Husk varmt tøj, kikkert og kamera.
Gullfoss vandfaldet
Gullfoss vandfaldet er smukt i alt slags vejr. Vandet falder 32 højdemeter og der løber mere end 100 kubikmeter vand igennem i sekundet, så det er enorme kræfter der er på spil.
Gullfoss vandfaldet ligger på Golden Circle-ruten og ligger desuden meget tæt på Geysir-området og ca. 1,5 times kørsel fra Reykavik.
Geysir området
Tæt på Gullfoss vandfaldet ligger Geysir, der verdens mest kendte og ældste springkilde. Den har lagt navn til naturfænomenet vi kender som ”gejser”.
Selve Geysir er ikke længere særlig aktiv, mens den største attraktion i området er den aktive gejser Strokkur, som skyder en søjle af vand på op til 30 meter op i luften.
Nordlys
Nordlys sker når der er solaktivitet, men kan kun ses når det er mørkt. Derfor er det i vintermånederne fra september til april der er chance for nordlys på Island.
Men husk at da det er et naturfænomen er der ingen garanti for at se nordlys.
Denne sider bruger cookies - bare rolig, de krummer ikke!
Men hvis du forsætter på siden accepterer du dermed brug af cookies.
***
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.